Page 46

Packmarknaden nr 8 - 2015

tema transportemballage Pakkemaskiner effektiviserer e-handelen Vangby leverer pakkemaskiner til grossistlagre og logistikcentraler, som håndterer varer for webshops. Maskinerne sørger for et rigtig højt output og effektiviserer dermed logistikken og sørger for hurtig levering Af Hans Windeløv PAKKEMASKINER E-handelen buldrer derudaf. Kunderne stiller blandt andet krav om, at varerne når hurtigt og sikkert frem. Det lægger pres på håndteringen af varerne i de forskellige led i logistikkredsløbet. På lagrene, der håndterer varer for de mange forskellige webshops, mærker man et stigende pres. Med væksten i e-handelen eksepederer man et stigende antal ordrer, der ofte kun består af en enkel eller meget få varer. Uanset om det er elektronik, bøger, CD’er, kosmetik, tøj, køkkenredskaber eller andre ting, 46 Packmarknaden 8/2015 slutkunderne bestiller i webshoppen, betyder det, at mange grossist- og distributionslagre og tredjeparts logistikoperatører er begyndt at kigge på de løsninger, som effektiviserer den interne logistik. Her er pakkeprocesserne et område, hvor man kan optimere driften væsentligt med de helt rigtige løsninger. Øget opmærksomhed En af de leverandører, som leverer udstyr og løsninger til disse opgaver, er virksomheden, Vangby, fra Næstved. - Vi designer løsningerne og leverer og installerer maskiner, der er en vigtig del af pakkeprocessen. Her sparer man rigtig meget tid i pakkeprocessen. Det er mange centrallagre og tredjeparts logistikoperatører blevet opmærksomme på. Sådan siger Lars Mikkel sen, som er projektchef for den afdeling i Vangby, som leverer maskinerne og udvikler kundetilpassede løsninger til pakkeprocesserne. Vangby har i flere år leveret forskellige typer pakkemaskiner, både semi- og fuldautomatiske, til stort set alle formål. På de grossistlagre, distributionscentre og logistikcentraler, som beskæftiger sig med e-handel, interesserer man sig i stigende grad for Vangbys maskiner. Det hænger sammen med, at leverandørens innovative maskiner effektiviserer pakningen af e-handelsforsendelser mærkbart. Samtidig med at det giver besparelser på driften. Få varer pr. ordre Vangby leverer maskiner til forskellige slags pakkelinjer. For ordrer, som bliver sendt i kartonner, leverer man maskiner, som producerer fyld til kasserne, lukker dem med tape eller straps, forsyner dem med transportlabel og sørger for, at de bliver ført videre til distributionen. For ’one-piece’-ordrer i kuvertstørrelser leverer Vangby fuldautomatiske maskiner, som omslutter og forsegler produktet med bølgepap samt forsyner dem med korrekt transportlabel. Det hele med en hastighed på op til 2000 emner i timen. - E-handelen er karakteriseret ved rigtig mange ordrer, som hver især kun indeholder få varer. Traditionelt foregår pakningen af varerne til slutkunderne manuelt ved lange pakkeborde. Her speeder vore maskiner processen op. Vi skræddersyr ofte løsningerne til kunderne alt efter behov og ønsker, forklarer Lars Mikkelsen. Pakker efter pluk På de store lagre foregår pluk af varerne enten manuelt eller automatisk. Vangbys maskiner kommer ind i håndteringsprocessen efter pluk. Er varerne plukket direkte ned i forsendelseskassen, som via ordresystemet er forsynet med identifikation, kører man kasserne direkte til pakkelinjen. Bliver varerne plukket i plukkasser, hvori ordresedlen med stregkoden er lagt, bliver de ført til en station, hvor varerne manuelt bliver pakket i forsendelseskasser med ordresedlen vedlagt. - Herefter tager pakkemaskinen over uanset pluksituationen. Pakkerne bliver lagt på et bånd, som fører dem ind til kassefyld, tape, strap og påsætning af transportlabel. Vi rådgiver om løsningen og udvikler det helt rigtige setup i samråd med kunden og det aktuelle behov. På den måde får kunden den helt rigtige installation, siger Lars Mikkelsen. Høj volumen nødvendig Som Lars Mikkelsen kommer ind på, giver det størst udbytte med pakkemaskinerne på de lagre og logistikcentre, der dagligt distribuerer store mængder varer. - Har man en kontinuerlig strøm og høj volumen af varer, er der store gevinster at hente med pakkemaskinerne, uddyber Lars Mikkelsen. Det er især i Sverige, man har taget teknologien til sig som et værdifuldt led i varehåndteringen. Takket være en lang tradition for postordreleveringer har Sverige et effektivt distributionssystem. Men selv om man på distributionscentre og centrallagre har Vangby har installeret pakkelinjer på flere lagre og distributionscentre. I Sverige har man stor succes med at installere omfattende løsninger hos flere kunder.


Packmarknaden nr 8 - 2015
To see the actual publication please follow the link above