Page 52

Packmarknaden nr 8 - 2015

tema tryk og forædling (Fortsat ...) Erik Grønning, administrerende direktør i Color Label. Begge presser i ét skift Selskabets første HP Indigo WS 6600 smagte af mere, og for nylig tog Color Label så maskine nummer to i brug – en HP Indigo WS 6800. Foruden disse to maskiner er også 12 flexomaskiner i drift, og virksomheden producerer både etiketter, krympesleeves og emballager. Lonnie Melskens, COO/direktør er enig med Erik Grønning. - Vi har en lidt anden filosofi med vores indstilling til tid og fleksibilitet. Blandt andet har vi besluttet at køre begge vore HP Indigo-presser i ét skift. Det gør vi for netop at kunne ’holde åbent’ for de rigtig presserende opgaver. Det digitale marked vokser Hos Color Label bekræfter man, at produktionen holder samme ensartede høje kvalitet uanset produktionsmetoden. - Vi leverer i dag en uovertruffen kvalitet, hvad enten der er tale om større eller mindre serier. Det er mere end let at matche slutresultatet uanset produktionsmetode. Det gør os maksimalt fleksible og tilgængelige for vores kunder. Digitalt håndterer vi desuden tre gange så mange jobs, uddyber Erik Grønning. Det digitale marked fortsætter med at vokse med private labelling, variable elementer, kampagneprodukter i mindre serier og mange andre ting. Just-in-timeprincippet er derfor et vigtigt indsatsområde for Color Label. Og derfor retter man også et stort fokus mod digitale løsninger. - I dag er vi for ca. 30 % vedkommende digitale, men med den nuværende udvikling vil jeg tro, at vi inden for en fem-årsperiode har udviklet det til at udgøre op mod 80 %, forklarer Erik Grønning. 52 Packmarknaden 8/2015 -hawin Digitaltryk er klar til bølgepap Digitaltryk vinder mere og mere frem, blandt andet inden for etiketindustrien. Teknikken er dog også på vej ind i de store bølgepapkoncerner, hvor eksempelvis DS Smith, Smurfit Kappa og Peterson Gruppen taget digital trykteknik i brug Af Mogens Lindström DIGITALTRYK Presset på bølgepapproducenterne vokser med krav om mindre ordrestørrelser og kortere leveringstider, hvilket gør, at de hidtidige analoge trykmetoder får sværere ved at klare sig omkostningsmæssigt på et nyt konsumerdrevet marked. Singlepass, højt output og digital trykning tilbyder lavere produktionsomkostninger og hurtigere turnaround. Mange års erfaring I første omgang er det kun inden for display produktion, man anvender digital trykteknik til bølgepap. Ved displaytrykning er hastigheden begrænset, men nu er Sun Automation Group klar med en løsning. Ved at kombinere etableret inkjet teknologi med Sun Automation Groups mangeårige erfaring inden for bølgepap-industrien tilbyder virksomheden digital produktionstrykpresse til bølgepap industrien med hastigheder op til cirka 5.000 ark i timen. CorrStream, er navnet på Sun’s digitale trykmaskine.


Packmarknaden nr 8 - 2015
To see the actual publication please follow the link above