Page 59

Packmarknaden nr 8 - 2015

miljø Emballage og velgørenhed Når man distribuerer store mængder emballage, følger der både et socialt og et miljømæssigt ansvar med. Sådan ser man på tingene hos Rajapack Kontakt os for løsninger til netop din virksomhed I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag, 8. marts 2016, vil RAJA-Daniéle Marcovici Foundation overrække de midler, der er indsamlet, til de projekter, der indgår i kampagnen Kvinder & Miljøet. Fleksible mærkningsløsninger til levnedsmiddelindustrien HSA Systems i Danmark udvikler og producerer inkjet-printere og tilhørende udstyr, som sælges gennem et globalt netværk af forhandlere og integratorer. • Printere til både simple og komplekse opgaver • Komplette print- & verificeringsløsninger • Et stort udvalg af blæk Packmarknaden 8/2015 59 Af Hans Windeløv BÆREDYGTIGHED Distributøren af emballage, Rajapack, støtter kvinder og miljøet gennem en kampagne, som løber fra september 2015 og frem til 29. februar 2016. Hver gang kunderne bestiller en række bestemte produkter, donerer Rajapack en del af salgsbeløbet. Rajapack er en af de største emballagedistributører i Europa. Med over 6000 produkter leverer man emballage til over 500.000 kunder i Europa. Papkasser, bølgepap, bobleplast, tape og film beskytter, indpakker og forsegler produkter, så man kan sende og opbevare dem på sikker vis. Det er med andre ord ganske store mængder materiale, man distribuerer til en bred vifte af kunder lige fra industri- til servicesegmentet. Lang tradition for socialt engagement Lige siden virksomheden blev etableret i Frankrig for godt 60 år siden, har der været både et socialt engagement og en stor interesse for bæredygtige produkter og løsninger i virksomheden. Det er en mission, som den nuværende indehaver af virksomheden, Daniéle Marcovici, der er datter af den ene af de to kvindelige stiftere, fører videre. Hun har etableret en fond som støtter velgørenhedsprojekter for kvinder og miljøet. Blandt andet støtter fonden bekæmpelse af vold mod kvinder, uretfærdighed og fattigdom i hele verden. Som Thomas Ter-Borch, der er e-commerce manager i Rajapacks danske afdeling, forklarer, er det sociale og miljømæssige engagement dybt forankret i hele virksomhedskulturen. - Både indadtil og udadtil vil vi gerne signalere, at det er problemstillinger, som vi tager aktivt stilling til. Historisk har virksomheden, der jo er grundlagt af kvinder, altid været involveret i projekter, der støtter socialt udsatte kvinder. Samtidig har bæredygtighed altid været et tema, når det handler om de produkter, vi sælger. Materialerne skal være genanvendelige og også gerne produceret af genbrugsmaterialer, hvis det er muligt, siger Thomas Ter-Borch. Bestemte produkter og konkrete projekter Produkterne, der er udvalgt til kampagnen, er alle 100 % genanvendelige. De er alle lavet af ressourcer (papir eller pap), der helt eller delvist består af genbrugsmateriale. På den måde medvirker produkterne til at nedbringe forbruget af råvarer og reducere mængden af affald. Og takket være retursystemer for papir og pap kan produkterne, efter anvendelse, genindvindes og give liv til nye produkter. - Der er en tendens i Europa til, at mere og mere pap og papir bliver genanvendt. Det er en trend, som Rajapack er dybt involveret i. En af vore missioner er at gøre endnu mere opmærksom på mulighederne for at anvende bæredygtige materialer. Samtidig er det sociale engagement også en del af det værdisæt, vi her kommunikerer ud. Ved at købe de udvalgte produkter, yder man hjælp til fem konkrete projekter, der alle har fokus på ’kvinder og miljøet’, siger Thomas Ter-Borch. Der er tale om projekter, som både hjælper til uddannelse af kvindelige bønder, kvindelige kvægopdrættere, miljøvenlige bønder samt donation af komfurer, der er mere miljøvenlige og letter arbejdet for kvinderne i hverdagen. Q +45 6610 3401 | mail@hsasystems.com | www.hsasystems.com


Packmarknaden nr 8 - 2015
To see the actual publication please follow the link above